{ Ingen bruger }
Om Sankta Ianna - Praktisk info - Tilmeld dig - Design - Mestre
 
Sankta Inanna

En drama/horror/thriller kampagne der består af 3 enkeltstående spilgange årligt. Man kan altså både spille med et enkelt scenarie eller deltage i alle 3—dog med samme karakter.

Sankta Innana er tænkt som et mafiainspireret magtspil med et overnaturligt strejf, i glemte tunneller og katakomber under en unavngiven, nutidig storby. Her holder magtens mørke tjenere til og drikker drinks på baren Inanna side om side med dem, der finder skjul for lo-vens lange arm eller håber på fred for deres egne mareridt. I dybet under en storby er byens gamle ubrugte kloakker og tunneller nu blevet hjemsted for de kriminelle højhof. En by un-der byen, hvor de, der tør møde mørket, holder til. Stedet har taget sit navn fra den under-jordiske kirke på stedet – Sankta Inanna. Kirken blev i sin tid bygget af det sjak af arbejdere der, ved byens grundlæggelse, blev hyret til det underjordiske arbejde med at udgrave og bygge tunneller og kloakker. Sjakket var yderst religiøse og da de tilbragte det meste af de-res tid i dybet, fik de lov at opføre kirken der.
(inspiration: ”Constantine”, ”Lost girl)

Hvad forventer vi af dig:
Vi forventer at du er aktiv ingame og har lysten til at spille alle aspekter af den karakter, vi skriver til dig. Vi håber, du selv kan være med til at give spillet det strejf af mørke, vi lægger op til samtidig med, at du ser gennem fingre med at spillet finder sted på en skole.

Karakter:
Man kan via et afkrydsningsskema give udtryk for, hvilke ønsker man har til sin karakter, arrangørerne skriver alle karakterer for at sikre et sammenhængende og forhåbentligt dyb-degående spil, der giver mulighed for personlig udvikling og udvikling af spillet som helhed. Dette betyder at nogle spillere vil få mere magtfulde karakterer end andre, men alle har lige ret og frihed til at spille sin karakter, som man finder bedst. Dog skal det siges, at mere magt også betyder mere fare og man risikerer lettere at blive udspillet, hvis man træder forkert. Arrangørerne har hver en spillet karakter, som deltager på lige fod med andre karakterer. Derudover vil de løbende spille NPCer, der kommer forbi Inanna.

Optimeret til 1280x1024
Copyright (c) 2006, Thy Rollespils Forening